AU2CLOUD fortrolighedspolitik

Last updated: Tue Jan 02 2018 07:26:27 GMT+0000 (Coordinated Universal Time)

1. Overblik

 1.1 Det er din data. Det er vores job at tage os af det.
Den data, der bliver dannet, når du kører, er i sikkerhed på vores værtsservere men kan frit undersøges, downloades og benyttes af dig. Du opnår adgang til dine data igennem en OBI+ mobilapplikation. Du kan når som helst ophøre med at bruge OBI+ tjenester og anmode os om at slette dine data fra vores servere permanent.

 1.2 Du bestemmer, hvem der skal have adgang til din data.
Du kan give adgang til din data til tredjeparts apps og tjenester, som f.eks. OBI+ Vehicle Care tjenesten til autoværksteder. En simpel dialog lader dig vide hvilke data de anmoder om adgang til, og lader dig bestemmer om du vil dele det eller ej. OBI+ vil aldrig sælge eller dele dine personligt identificerbare oplysninger, såsom navn, hvor du kører eller VIN. Såfremt det offentlige anmoder om udlevering af data, vil OBI+ straks underrette dig herom og i videst muligt omfang beskytte dine data.

 1.3 OBI+ anonymiserer data og anvender dem til statistiske undersøgelser
OBI+ er berettiget til at bruge aggregeret, anonymiseret data i statistiske undersøgelser omkring eksempelvis kørselsmønstre og køretøjernes ydeevne. OBI+ er berettiget til at lave og sælge industrirapporter, omkring eksempelvis de mest normale motorproblemer ved forskellige bilmærker, antallet af internetforbundne biler per region og lign. Disse rapporter er baseret på aggregeret og anonymiseret data – og vil aldrig indeholde personligt identificerbare information.

2. Introduktion

 2.1 Det er vigtigt for OBI Plus IVS (OBI+), at dine personlige oplysninger opbevares og behandles sikkert og lovligt. Derfor har OBI+ udarbejdet denne fortrolighedspolitik, der beskriver hvordan vi indsamler og behandler dine personoplysninger. Du opfordres til at læse fortrolighedspolitikken grundigt igennem, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du har læst og accepteret fortrolighedspolitikken, når du tilmelder dig OBI+’s tjenester igennem OBI+’s mobilapplikationer eller via dit foretrukne værksted. ”Du” er ejeren og/eller den person, der har den primære rådighed over bilen, hvori OBI+ hardwareproduktet monteres.

 2.2 Ved ændringer i fortrolighedspolitikken vil du blive orienteret ved push-meddelelser til din smartphone og/eller andre valgte digitale kontaktpunkter, og du vil samtidig blive bedt om at gennemgå og acceptere de ændrede vilkår. Indsamling og behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Den dataansvarlige er OBI Plus IVS, Poul Paghs Gade 16, 9000 Aalborg, Denmark, CVR: 38432370, e-mail: hello@obiplus.com.

3. Registrering af oplysninger

3.1 Ved benyttelse af vores tjenester, får brugere adgang til information omkring brugen og funktionerne af deres køretøj til at forbedre køreoplevelsen og køretøjets ydeevne. Vores tjenester (”tjenester”) er aktiveret igennem en hardware enhed, som tilsluttes køretøjets egen (”hardware”), smartphone app (”applikation”) og vores hjemmeside. Ved brug af hardwaren, applikationen, og vores hjemmeside giver du os adgang til at indsamle følgende oplysninger/data:

 3.1.1 Stamoplysninger
Når du tilmelder dig OBI+’s tjenester, registreres der følgende stamoplysninger om dig:
 Navn
 Adresse
 E-mailadresse
 Telefonnummer
 Evt. Facebook-konto
 Dit foretrukne værksted

 Du opfordres til at kontrollere, at alle registrerede stamoplysninger er korrekte samt til at opdatere dem, når det bliver aktuelt. Hvis OBI+ bliver opmærksom på, at oplysninger om dig er forkerte eller vildledende, er OBI+ berettiget og forpligtet til at rette eller slette oplysningerne, så behandlingen sker på et korrekt grundlag.

 3.1.2 Data fra køretøjet
Den hardware, der er blevet installeret i din bil, sørger for, at der løbende indsamles følgende data fra din bil:
 Tekniske data fra bilen

 Informationer om fejl, status på systemer samt operations temperaturer og tryk i systemer.
 Køretøjets lokationsoplysninger

 Vi indsamler oplysninger om lokationen på dit køretøj, herunder din rejse og den lokation, hvor dit køretøj er parkeret.
 Gyroskop sensor data

 Hardwaren indeholder et system, der generere data om slutbrugernes kørselsvaner såsom hård accelerering, hård bremsning, træthedskørsel, osv.

 3.1.3 Hjemmeside data
På OBI+’s hjemmeside benyttes ”cookies”. En cookie er et lille stykke information, som bliver lagret på din computer efter at have besøgt vores hjemmeside for at genkende de computere, der har været på besøg. Vores cookies hjælper os med at analysere brugen af vores tjenester og hjemmeside. Cookies kan også blive placeret af tredjeparts analytiske tjenester som vi bruger, såsom Google Analytics.

4. Brug af oplysninger

4.1 Generelt

 4.1.1 Applikationen og den bagvedliggende cloud-infrastruktur etablerer kontakt mellem dig, din bil, OBI+ og dit foretrukne værksted. Ved at bruge applikationen og OBI+’s tjenester, accepterer og samtykker du til, at dine oplysninger registreres og behandles af OBI+.

 4.1.2 Via applikationen kan du modtage information fra din bil om dens tilstand. Dit foretrukne værksted kan ligeledes se informationer omkring din bil. På baggrund af de tekniske data fra din bil kan dit foretrukne værksted hjælpe dig med at tage hånd om den med f.eks. service, vedligeholdelse og relevante muligheder og øvrige tilbud til dig vedrørende bilen. Du kan kommunikere nemt og digitalt med dit foretrukne værksted via applikationen.

 4.1.3 Som en del af tjenesten vil du fra OBI+ og vores partnere modtage målrettede tilbud på, hvordan de kan hjælpe dig med at passe på din bil og andre bilrelevante tilbud tilpasset dine behov. Du vil gennem applikationen kunne vælge at dele udvalgte informationer om dig og din bil med OBI+ og eventuelle øvrige samarbejdspartnere for at kunne modtage tilbud tilpasset dine behov. Dine oplysninger vil kun blive delt med OBI+’s partnere, hvis du har givet et konkret samtykke til, at dine oplysninger deles. Inden du afgiver dit samtykke, vil du få oplyst, præcis hvilke informationer, du vælger at dele og med hvem. Vi deler ikke dine Personlige Oplysninger med nogen uden din eksplicitte tilladelse.

 4.1.4 OBI+’s ingeniører og øvrige personale har overvåget adgang til din information, så vi kan give dig adgang til de forskellige tjenester, samt vi kan hjælpe dig, hvis du kontakter os for support.

 4.2 Brug af Stamoplysninger

 I forbindelse med brug af tjenesten, registrerer vi en række stamoplysninger om dig jf. pkt. 3.1.1. Oplysningerne anvendes til at matche data fra bilen med dig som bruger af bilen. Herigennem kan tjenesten og dit foretrukne værksted kontakte dig f.eks. med oplysninger om din bils tilstand.

 4.3 – Data fra køretøjet

 Tekniske data - Formål: Data fra bilens egne computersystemer, som viser bilens tilstand indsamles. Dataene opdeles i tre typer: Fejl-meddelelser, tilstand af bilens bruger-systemer (fx ”batteriniveauet er lavt”) samt driftsparametre i form af tryk- og temperaturmålinger. Alle signaler opsamles løbende i bilen, hvoraf de fleste sendes til OBI+ med faste intervaller. De tekniske parametre opsamles for at give brugeren information om bilens tilstand samt muliggøre at brugerens foretrukne værksted kan rådgive brugeren på baggrund af teknisk information fra bilen.

 Bilens position - Formål: Opsamles løbende under kørsel for at vise bilbrugeren information om bilens position samt kørte ture. Hverken dit foretrukne værksted eller OBI+’s samarbejdspartnere har på noget tidspunkt adgang til bilens position.

 Sensor oplysninger - Formål: Opsamles løbende under kørsel med henblik på at kunne rådgive bilbrugeren om mere effektiv og sikker kørsel via applikationen.

5. Partnere

5.1 OBI+ samarbejder med andre virksomheder for at kunne give dig de bedste tilbud og den bedste funktionalitet. OBI+’s primære samarbejdspartnere er de foretrukne autoværksteder. Når du accepterer at modtage tilbud fra en af OBI+’s samarbejdspartnere, accepterer du samtidig, at data bearbejdet af OBI+ videregives til den pågældende samarbejdspartner.

 5.2 Hvis du vælger at benytte dig af et tilbud fra en af OBI+’s samarbejdspartnere, indgår du i et direkte forhold med den pågældende samarbejdspartner, der vil have mulighed for selv at registrere de oplysninger, som du afgiver direkte til den pågældende samarbejdspartner.

6. Indsigt og Berigtigelse

Du har på ethvert tidspunkt ret til at rette henvendelse til OBI+ for at få oplyst, hvilke personoplysninger vedrørende dig, der behandles, ligesom du har ret til at få adgang til de pågældende oplysninger. Du har endvidere ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget af OBI+ uden unødig forsinkelse.

7. Sletning af oplysninger

7.1 Hvis du ikke længere ønsker at være tilmeldt OBI+’s tjenester, kan du til enhver tid framelde dig via opsigelsesproceduren. OBI+ vil som udgangspunkt slette alle personoplysninger om dig 30 dage efter, at du har frameldt dig OBI+’s tjenester.

 7.2 OBI+ er herudover forpligtet til at slette dele af eller alle dine personoplysninger, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
 Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde formålet med indsamlingen og behandlingen af personoplysningerne som beskrevet i brugerbetingelserne og fortrolighedspolitikken, f.eks. hvis du sælger bilen.
 Du trækker dit samtykke tilbage.
 Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.

8. Indsigelse og tilbagekaldelse af samtykke

8.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse og/eller tilbagekalde dit samtykke til behandling af dine personoplysninger. Hvis du gør indsigelse og tilbagekalder dit samtykke, har OBI+ ikke længere ret til at behandle dine personoplysninger, og OBI+ vil herefter være forpligtet til at slette dine personoplysninger.

 8.2 Hvis du ønsker at gøre indsigelse og/eller tilbagekalde dit samtykke til behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til OBI+ på e-mail: hello@obiplus.com.

9. Dataportabilitet

9.1 Du har til hver tid ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet til OBI+, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

 9.2 Hvis det er teknisk muligt, har du ret til at få transmitteret dine personoplysninger direkte fra OBI+ til en anden dataansvarlig.

10. Sikkerhed

Sikkerhed er kernen
 Applikationen og den bagvedliggende cloud-infrastruktur er udviklet til at have et højt sikkerhedsniveau med fokus på beskyttelse af data. OBI+ tilser, at der etableres de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, mistes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om behandling af personoplysninger. Således foregår transmission af data fra din bil via en krypteret sikker forbindelse og serverne, hvor data befinder sig, er beskyttet med førende sikkerhedsforanstaltninger. Endeligt administreres adgang til data ud fra et nødvendighedsprincip. Det betyder, at kun få særligt betroede personer har adgang til data, og at deres aktiviteter altid monitoreres.